Jeg tænker lidt på det der med kropsidealer.
Jeg tænker på tykke mennesker. Og tynde mennesker. Og midtimellem mennesker.
I en verden af GI, LCHF, crossfit og zumba, hvor vi maratonløber, boxerciser og divadanser rundt for at smide eller bygge, så er det lidt som om vi nogen gange glemmer det der med, hvor lækkert det er at, vi netop ikke ligner hinanden. Fysisk.
Pointen er, at så mange af os træner og spiser for at ligne hinanden, med henholdsvis store overarme og brede skuldrer, eller slanke lår og faste bryster. Flad mave og stramme baller er vi ofte enige om kønnene imellem.
Og det er da flot. Det ER det! Det er jo en grund til, at vi er så mange, der stræber efter de samme kropsidealer – for det ser da pissegodt ud på Cameron Diaz og Ryan Reynolds med de der maver og baller osv. Men det er også lækkert, når piger med små bryster er udringede til navlen, når damer med store numser vrikker frækt på latinamåden eller når spinkle fyre har ekstra stramme bukser på.
Imens jeg skriver, opdager jeg, at det her vist i virkeligheden har meget med MÅDEN at gøre. Måden at bære sin krop på og måden føre sig frem. Jeg tror nemlig, at det mange gange ikke handler så meget om +/- 10 kilo, men mere om hvordan vi præsenterer vores krop.
Altså, for min skyld må man se ud lige som man har lyst til – så længe man er glad for det. Men er man det ikke, skal man simpelthen bare holde op med at pive over det og finde en løsning, så man bliver det.
For det er da bedst, hvis man er glad for den man er. Det er det da!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar