Klappede du det?
Ellers gør vi det lige sammen:
Kom-mu-ni-ka-tion!
Det er det der med at få ting sagt på en ordentlig og forståelig måde, for at undgå misforståelser og dermed et utal følelsesudbrud af (i reglen) negativ karakter.
Dette er særligt gældende i parforhold og på arbejdspladser, og i dag er de sidstnævnte, business-casual arbejdssko, der trykker.
Jeg kan desværre vælge imellem et utal af eksempler, hvor der bliver givet beskeder på en helt forkert måde. Eller slet ikke givet besked. Og når jeg siger forkert, mener jeg i forhold til alle (ALLE) moderne ledelsesteorier. Eller managementditto, om man vil.
I dagens eksempel (eller case study) handler det om en nedskæring i den hviletidsaftale, som arbejdspladsen tidligere har brystet sig med at have. Det ”kommunikeres” mellem linjerne i en forward’et e-mail fra en, af chefen udpeget, skemaansvarlig med ”FYI” som eneste tekst fra afsender; den nærmeste mellemleder.
Okay...
For det første er der intet direkte fra chefen, som dermed mere eller mindre bevidst (hvad er værst?) afskriver sig det ansvar, som denne de facto har i kraft af sin stilling. For det andet er beskeden sendt uden nogen som helst stillingstagen fra den nærmeste mellemleder, hvis personale dette i høj grad påvirker (denne mellemleder selv er ikke påvirket af forandringen).
Resultatet bliver, at medarbejderne sidder "alene" ved deres computere og læser en e-mail uden at være mentalt forberedte.
Det sætter en masse umiddelbare reaktioner igang: Undren, frustration og også vrede over det, der føles som et overgreb, fordi noget lige pludselig er taget fra dem uden nogen god forklaring.
Det afføder også hvisken og tisken og højlydte reaktioner ved kaffeautomaten, og en generel flytten af fokus fra de egentlige arbejdsopgaver. Der skabes altså et meget lidt ønskværdigt arbejdsmiljø - og en meget lidt effektiv arbejdsplads.
Skemalæggeren (som ikke er hverken chefen eller mellemlederen) skal dog have ros for at forsøge at vende ændringen til noget positivt; nemlig at medarbejderne nemmere kan bytte vagter internt, nu hvor den slemme hviletids-stopklods er fjernet.
Okay...
I praksis handler det om, at det tidligere har ligget på mellemlederen at justerer skema, når der skulle byttes vagter internt. Denne voldsomme arbejdsbelastning er mellemlederen nu befriet for. Dejligt for mellemlederen.
Jeg kan jo i mit stille sind blot håbe, at mellemlederen, med al sin nye tid, lægger (mere) energi i at være leder. Sådan på den rigtige måde: Lyttende, motiverende, støttende og forståelig. Ja, måske simpelthen kommunikerende.
Jeg forestiller mig, at det kan være vigtigt, nu hvor medarbejderne i mindre grad får sovet ud mellem vagterne.
